Uncategorized

Hilsen fra Bestyrelsen.

En hilsen fra bestyrelsen

 

Mange forsamlingshuse kæmper for deres overlevelse, men trods dét ønsker Sogne- og kulturforeningen af se fremad. Vores forsamlingshus er derfor blevet renoveret fra top til tå, så det står pænt og præsentabelt. Det betyder bl.a. at køkkenet nu indeholder nyt inventar så som opvaskemaskine, ovn og gaskomfur. Vidste I at vi også har en dejlig lukket gårdhave? Alt dette er kun muligt grundet den fine opbakning via udlejninger og øvrig støtte.

 

Udover at passe godt på vores forsamlingshus, så opsætter og nedtager vi badebroen ved Søndergård Strand, hver sommer. Vi er medvirkende til at bevare Præstenshave, hvor der er opsat legeredskaber og madpakkehus – til stor glæde for lokale og ikke mindst for friskolen, som benytter området flittigt.

 

Årligt har vi også den økonomiske del af hjertestarteren, som efterses hvert år samt efter brug.

 

Vores intention er at medvirke til at give liv i lokalområdet, men vi har dog været lidt udfordret på manglende tilmeldinger til nogle af vores arrangementer. Så lad os hjælpe hinanden med at holde liv i vores forsamlingshus – vi kan ikke gøre det uden jer og jeres opbakning! Vi vil så gerne gøre meget mere end bare at holde huset rent. Så støt os endelig med jeres medlemskab og deltagelse i arrangementer

Ib Sørensen
Formand